Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Krydser fingre: Arsenal håber på at se Aubameyangs karantæne blive reduceret

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.01.2020 Kl. 14:40
Pierre-Emerick Aubameyang står i øjeblikket til at misse tre spilledage for The Gunners.

Pierre-Emerick Aubameyang kom alt for sent og stemplede Crystal Palace-spiller Max Meyer på anklen i weekendens 1-1 opgør.

Tacklingen blev kvitteret med et rødt kort, og dermed misser Arsenal-topscoreren de næste tre kampe, medmindre karantænen bliver reduceret.

Det håber Arsenal netop på, at den gør.  Klubben satser dog ikke på at appellere dommen, men krydser i stedet fingre for, at det sker helt naturligt.

Først og fremmest føler The Gunners ikke, at Aubameyang gik efter at skade Meyer med overlæg, og samtidigt er man af den holdning, at tacklingen ser værre ud på replays, end den reelt set var.

Samtidigt mener klubben også, at der har været flere eksempler på lignende tacklinger denne sæson, som ikke er blevet bedømt til et rødt kort. 

Håbet er, at de alle vil være formildende omstændigheder, der potentielt betyder, at klubben ikke må undvære Aubameyang i hele tre kampe.

Annonce