Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending: Chelsea-profil vil nu forlænge med The Blues

Af Jeppe Augustsen
04.08.2022 Kl. 14:50
En kontraktforlængelse er nu på trapperne, melder spansk journalist.

I flere måneder er Cesar Azpilicueta blevet sat i forbindelse med et skifte til Barcelona.

Barcelona havde håbet på at kunne hente ham på en fri transfer denne sommer, men det satte Chelsea en stopper for, da de i sidste sæson udnyttede en klausul i spanierens kontrakt. Den betød, at kontrakten blev forlænget frem til 2023.

Den spanske klub har fortsat ønsket at hente den alsidige back, men nu forlyder det, at transferrygterne slutter.

Ifølge Gerard Romero, der dækker Barcelona tæt, vil Cesar Azpilicueta underskrive en ny kontrakt med London-klubben.

Cesar Azpilicueta ville have sin fremtid på plads inden sæsonstart, og i morges traf han beslutningen om at blive i Chelsea, selvom Barcelona bad ham om at vente et par dage endnu, mens de løste de økonomiske aspekter, der kunne realisere en transfer.

Men tålmodighed har angiveligt sluppet op hos spanieren, som nu står til at forlænge sin kontrakt med Chelsea. 

The Athletic melder også, at Cesar Azpilicueta i dag har skrevet under på en ny kontrakt med The Blues.

OPDATERET: Chelsea har nu bekræftet kontraktforlængelsen.

I den nye sæson er der nogle nye ting, man skal forholde sig til. Det inkluderer bl.a. nye regler. Læs dem her.

Annonce