Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koster over 500 mio: Arsenal og Liverpool i hård transferduel

Af Jeppe Augustsen
16.04.2024 Kl. 16:29

Om mindre end to måneder er det igen muligt for Premier League-klubberne at købe spillere, og det betyder også, at transferspekulationer tager fart.

Og det er især de engelske topklubber, der på daglig basis kædes sammen med flere klubber.

Seneste skud på stammen er Willian Pacho fra Eintracht Frankfurt.

Ifølge den tyske Sky Sports journalist, Florian Plettenberg, har de to engelske giganter henvendt sig til den tyske klub, og her er der tale om Arsenal og Liverpool.

Begge klubber er efter sigende på udkig efter en forstærkning til det centrale forsvar og har udset sig ecuadorianske Willian Pacho.

Eintracht Frankfurt skulle være åbne for et salg, såfremt deres prisskilt bliver matchet af en af de to klubber, og Florian Plettenberg beretter om en pris på omkring 560 millioner kroner.

Med den pris vil Eintracht Frankfurt høste en massiv profit på den 22-årige midtstopper.

Eintracht Frankfurt indgik en aftale med Royal Antwerp i starten af 2023, hvor Willian Pacho ville skifte til det tyske efter sæsonen.

Han blev erhvervet for omkring 70 millioner kroner, og med et prisskilt på 560 millioner kroner vil de hente en profit på omkring en halv milliard kroner.

Annonce