Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentator revser United-trio: En absolut katastrofe

Af Emil Plovgaard
18.04.2022 Kl. 11:48
Graeme Souness skyder med skarpt mod Manchester Uniteds stjernetrio.

Liverpool-legenden Graeme Souness skyder med skarpt mod Manchester United-trioen Bruno Fernandes, Raphael Varane og Cristiano Ronaldo i sin klumme i The Times.

Han skriver, at Erik ten Hag overtager en absolut katastrofe af et omklædningsrum, og at klubben har lignet et biluheld på banen, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben for et årti siden.

– Det handler om konstante dårlige fodboldbeslutninger. Hvemend der har foretaget disse beslutninger, har ikke været en fodboldperson, skriver Souness.

– Ikke en stor signing, siden Sir Alex forlod klubben, har været en ubetinget succes. Bruno Fernandes er den, der kommer tættest på (at være en succes, red.), men han har haft en god sæson og en nogenlunde.

– Han skal droppe den genstridighed, han viser overfor sine holdkammerater.

Også Ronaldo og Varane fik hårde ord med på vejen af Souness.

– Cristiano Ronaldo har et mærkat, der fortæller, at han er verdens bedste fodboldspiller. Men han viser tegn på, at han er en frustreret spiller, der nærmer sig enden af sin karriere.

– Kritikerne fokuserer oftest på Harry Maguire, men hvad angår midtstoppere, ser jeg ikke den samme Raphael Varane, som jeg gjorde for fem år siden.

– Som den gode Jock Stein engang sagde: "Bedøm aldrig en fodboldspiller ud fra hukommelse". Real Madrid lader ikke sine topspillere gå. Et godt eksempel herpå var Mesut Özil til Arsenal, skriver Souness i sin klumme.

Manchester United og Liverpool mødes i et opgør, der begynder tirsdag klokken 21.

 

Annonce