Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kold luft: Rose snakker ikke med Spurs om ny kontrakt

Af Anton Røjmer Dalsgaard
12.12.2019 Kl. 15:43
Ifølge Goal har Danny Rose indrømmet, at han har planer om at lade sin kontrakt løbe ud i Spurs.

Danny Rose og José Mourinho har ifølge førstnævnte ikke snakket om en ny kontrakt. 

Det har Rose ifølge eget udsagn heller ingen planer om. 

– Som jeg har sagt før, er jeg her i de næste 18 måneder, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal snakke med manageren. 

– Jeg vil gøre det så godt, som jeg kan, arbejde så hårdt, jeg kan for at opnå det, der så umuligt ud for et par uger siden, og det er at slutte i top fire. 

Efter ansættelsen af José Mourinho har Tottenham set bedre ud, men det bliver stadig en hård kamp for at komme i top fire. 

Selvom Rose ikke ønsker at kommentere på, hvor længe, han bliver i klubben, er han overbevist om, at Mourinho er den rette mand til jobbet. 

– Han er en af de mest dekorerede managere i min livstid, så det har været en god start for holdet, og jeg har nydt det indtil videre. 

Annonce