Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubprofil ude i minimum seks måneder

Af Rasmus Leth
08.05.2022 Kl. 09:05
Efter en lårbensoperation står Stuart Dallas til en pause på minimum et halvt år.
Leeds stod i sidste weekend overfor Manchester City, og her hændte et grimt sammenstød mellem Jack Grealish og Stuart Dallas i overtiden af første halvleg. 
 
Dallas måtte bæres fra banen, og Leeds kunne efterfølgende fortælle, at spilleren har brækket sit lårben. 
 
Efter en operation fortalte Leeds-træneren, Jesse Marsch, at den hårdtarbejdende spiller kan forvente at være ude i en lang periode. 
 
– Vi kan med sikkerhed sige seks måneder. Det kan være længere. Ingen vil skynde på ham, fortalte Marsch forud for weekendens kamp mod Arsenal.
 
– Han har haft en succesfuld operation på fem og en halv time. 
 
Selvom skaden sætter Dallas på sidelinjen for en lang periode, så er der tro på, at Leeds-spilleren vender stærkt tilbage. 
 
– Jeg tror, at resultatet (af operationen, red.) er positivt, og lægerne sagde, at det vil være en lang genoptræning. De tror, at han vil komme sig helt. 
 
Dallas har været en vigtig spiller for Leeds de seneste sæsoner. I denne sæson har han indtil videre været en del af samtlige Premier League-kampe, ligesom han i sidste sæson også spillede alle 38 Premier League-kampe for Leeds.
 
Dallas kom til klubben i sommeren 2015. 
 
 

Annonce