Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps efterfølger? Liverpool udelukker Premier League-manager

Af Emil Plovgaard
23.04.2024 Kl. 16:18

Tidligere tirsdag var der forlydender om, at Gary O’Neil fra Wolves var en kanddiat til Liverpool-jobbet.

Men det stemmer ikke overens med virkeligheden, skal man tro The Athletic-journalisten James Pearce.

O’Neil har ellers imponeret med Wolves i indeværende sæson, og han har ført klubben fra West Midlands frem til en komfortabel placering midt i tabellen.

En placering, mange ikke havde regnet med, da alt emmede af kaos, da klubben fyrede Julen Lopetegui kort før sæsonstart.

Men O’Neil får angiveligt ikke mulighed for at tage skridtet op i den kommende sommer.

Den tidligere midtbanespiller har en fortid hos Liverpool, hvor han var manager for klubbens U23-mandskab, og han er angiveligt blevet indkaldt til en jobsamtale om stillingen for nylig.

The Reds er ved at have barberet listen ned til et fåtal af kandidater. Overraskende nok lader det heller ikke til, at Ruben Amorim bliver klubbens nye manager ifølge en melding fra The Athletic mandag.

Xabi Alonso har også tidligere afvist muligheden for at blive Klopps arvtager, ligesom Julian Nagelsmann er ude af ræset efter en forlængelse med det tyske fodboldlandshold, som gælder frem til 2026.

Noget kan tyde på, at Liverpool er ved at løbe tør for emner til posten, men mon ikke The Reds har styr på, hvad de foretager sig. Bookmakerne har udset sig en ny favorit til stillingen. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: Efter Amorim-chok: Nu er han favorit til Liverpool-jobbet

Seneste nyt

Annonce
Annonce