Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp roser Uniteds banemænd: "Wow"

Af Emil Plovgaard
04.12.2023 Kl. 08:40

Liverpool var søndag eftermiddag i aktion, hvor Fulham blev nedlagt med 4-3 i en kamp, hvor Jürgen Klopp måtte hele følelsesregistret igennem.

The Reds tog føringen ad to omgange, men kom bagud med 2-3 med 10 minuter igen. Sene mål fra Wataru Endo og Trent Alexander-Arnold sikrede dog en dramatisk sejr.

Og inden kampen var der store roser til Newcastle, som dagen inden havde besejret Manchester United med 1-0.

– Jeg tror ikke, jeg nogensinde har rost dem før, men jeg så dem spille sidste aften (i lørdags mod Manchester United, red.), og jeg var meget imponeret.

– Jeg er nødt til at sige ‘wow’.

– Ja, det var ikke bare en stor fight, det var exceptionel fodbold. Det var en reklame for presspil, genpres og direkte fodbold, rigtig god fodbold, lyder det fra Klopp ifølge NewcastleWorld.

Sejren over Manchester United betyder, at The Magpies nu har vundet tre kampe i træk mod De Røde Djævle. Det er første gang siden 1922, at det er hændt.

Et billede af Liverpools kommende hjemmebanetrøje er desuden blevet lækket. Læs mere her.

Annonce