Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp reagerer på Elliott-skade: Vi venter på ham

Af Jeppe Augustsen
12.09.2021 Kl. 18:16
Jürgen Klopp er meget ked af at miste Harvey Elliott i et længere stykke tid efter skaden i dag.

Jürgen Klopp har i sæsonstarten haft en stor tiltro til Harvey Elliott, hvilket han har vist ved at have ham med i startopstillingen i de seneste tre kampe.

Derfor var det også en følelsesladet Jürgen Klopp, der mødte pressen efter kampen mod Leeds, hvor Harvey Elliott pådrog sig en alvorlig skade.

– Harvey er en fremragende spiller. Han er ude nu, og vi vil vente på ham, siger Jürgen Klopp til Sky Sports.

– Jeg kunne se hans fod. Vi var alle chokerede. Det er en alvorlig skade. Anklen sad ikke som den skulle og blev sat tilbage. Han er nu på hospitalet.

– Det er alvorligt. Nu må vi vente på scanninger og vurderinger af skade, lyder det fra Klopp.

Annonce