Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp reagerer på choknederlag

Af Jeppe Augustsen
12.04.2024 Kl. 05:54

Inden torsdagens kamp mod Atalanta var Liverpool storfavoritter til at vinde Europa League, men efter opgøret er det ikke tilfældet.

Jürgen Klopps stopper blev hjemme på Anfield ydmyget af Atalanta med et smertefuldt 0-3-nederlag i det første af de to kvartfinaleopgør.

Efter 34 kampe uden nederlag på eget græs var det Atalanta, der fik skovlen under Liverpool, og efter kampen var Jürgen Klopp ikke tilfreds. Langt fra.

Nedenfor kan du læse tyskerens reaktioner på pressemødet efter opgøret:

– Vi kan gøre det her til den korteste pressekonference. Det var virkelig en dårlig kamp. Oh my god, sagde Jürgen Klopp efter kampen.

– Vi startede godt, men det fortsatte vi ikke med. Inden de scorede, mistede vi momentum en lille smule. Vi var over det hele, men samtidig ingen steder. Midtbanen var spredt overalt. Højre og venstre.

– Jeg kunne slet ikke genkende det. Det var rent faktisk mærkeligt. Fodboldfagligt var det taktisk disciplin. Núñez havde en store chance, Elliott var uheldig, og så scorede det et mål, og så spillede vi det hele over til dem.

– Vi spillede en forfærdelig kamp. Vi fortjente at tabe, og den følelse skal vi have nu. Drengene har lige præcis i aften til at have en dårlig følelse, og så skal vi være klar igen mod Palace. Sådan er det.

– Stor ros til Atalanta. De har forårsaget problemer for mange hold med den måde, som de forsvarer på. De kørte med mandsopdækning overalt, og det var årsagen til, at de vandt, lød det fra Liverpool-manageren.

Se vores karakterer af Liverpool-spillerne fa opgøret her.

Annonce