Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Premier League forstår det ikke

Af Mathias Svedborg
29.10.2020 Kl. 16:16
Med en lavine af kampe inden jul, mener Jürgen Klopp, at arrangørerne skal være klogere med deres programsætning

Liverpools manager, Jürgen Klopp, skyder med skarpt mod Premier Leagues øverste ledelse, når det kommer til deres måde at programsætte kampe for topklubberne. 

De forsvarende mestre fra Liverpool vil, sammenlignet med de andre hold, der også deltager i europæiske turneringer, se en fremtid i møde med to kampe om ugen indtil jul, hvis man ser bort fra den internationale pause i november.

Klopp siger blandt andet til BT Sport, at de magtfulde folk har været ligeglade med deres programsætning, og tit har et hold, der har spillet en onsdag aften også spillet tidligt lørdag. 

– Jeg tror, at alle vil være enige om, at hvis man spiller tirsdag aften, vil man også kunne spille lørdag middag, men det har Premier League aldrig indset. 

– Måske er jeg dum, men Premier Leagues direktør, Richard Masters, og de andre har alle sagt før "Kom nu. Sådan har det altid været". De forstår det bare ikke, og jeg forstår ikke hvorfor. 

Det bliver en krævende periode for The Reds mod juleprogrammet, hvor der kun er en uge fri imellem i form af landsholdspause. 

På grund af corona-krisen er der ikke programsat en vinterpause, som var tilfældet sidste år for Premier League-klubberne. 

 

 

Annonce