Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om Neville-kommentar: - Det måtte han undskylde for

Af Rasmus Leth
23.04.2022 Kl. 10:24
Jürgen Klopp har fortalt, at det var helt på sin plads, da Gary Neville måtte undskylde for en kommentar fra kampen mellem Liverpool og Manchester United.
I sine blot syv minutter på banen nåede Manchester United-spilleren Hannibal Mejbri at få en advarsel i kampen mod Liverpool, da de to hold tørnede sammen tidligere på ugen. 
 
Under kommenteringen af kampen roste den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville den 19-årige tunesers aggressivitet, hvilket han efterfølgende måtte undskylde for, da tacklingen, som udløste det gule kort, var for voldsom.
 
Den undskyldning har Jürgen Klopp taget imod. 
 
– Det måtte han undskylde for – med rette, fortalte Klopp inden weekendens Merseyside-derby ifølge The Telegraph
 
– Jeg forstår, hvor han (Neville, red.) kommer fra. Du vil gerne se noget aggression. Men der er forskel på aggression og at sparke spillere. Det giver ingen mening.
 
Selv er den tyske træner videre fra tacklingen. 
 
– Jeg bebrejder ikke knægten. Han kom for sent, kampen var hurtig, og han ville selvfølgelig gøre et indtryk. Han var lidt forsinket her og der, alt i orden. Aggression i fodbold er fint, men du kan ikke løse dine egne problemer ved at skade modstanderens spillere. 
 
Liverpool-træneren forventer et intenst opgør på Anfield, når Everton søndag kommer på besøg.
 
Derbyet mellem Liverpool-klubberne har tidligere mundet ud i længerevarende skader til både Virgil van Dijk og Thiago. Derfor håber den 54-årige Liverpool-træner på, at opgøret bliver spillet efter regelbogen. 
 
Annonce