Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om "heldig sejr": Det var fuldt fortjent

Af Jeppe Augustsen
07.10.2019 Kl. 11:47
Jürgen Klopp føler, at det var fuldt fortjent at få tildelt et straffespark, der sikrede Liverpool sejren.

Det var i sidste sekund, at Liverpool hev de tre point i land mod Leicester.

James Maddison havde udlignet med godt ti minutter igen, men dybt inde i tillægstiden blev Sadio Mané nedlagt i feltet, og James Milner eksekverede sikkert straffesparket.

Jürgen Klopp synes, at de havde fortjent at have heldet med sig.

– Hvis man scorer i det 95. minut på et straffespark vil alle sige, at man er heldig, men set over hele kampen havde vi flest chancer og var det bedste hold. Så jeg er glad for straffesparket, siger Klopp til klubbens hjemmeside.

– Jeg tror, at Leicester er i top fire, når sæsonen er slut, og så finder de ud af, hvordan det er at spille onsdag, lørdag, onsdag, lørdag. 

– De har kvalitet i truppen, og vi kender alle Brendan, som er en sensationel god manager, og han gør et godt stykke arbejde med dem, lyder det fra Klopp.

Annonce