Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp med stor skadesopdatering: Stjerne er fit for fight

Af Daniel Sichlau
09.09.2021 Kl. 16:03
Jürgen Klopp har givet en stor opdatering om skadessituationen i Liverpool

Jürgen Klopp er kommet med en større skadesopdatering inden det næste heat i Premier League, hvor Liverpool skal i aktion 7 gange på 22 dage.

Den opdatering har Klopp givet til Liverpools hjemmeside, hvor han også fortæller om hvordan hjertet sad oppe i halsen, da Virgil van Dijk haltede fra banen i Hollands 6-1-sejr over Tyrkiet.

– Med Virgil kan du nok forestille dig, at det var et skræmmende øjeblik.

Herefter fortæller Klopp om de beskeder han udvekslede med den hollandske stjerne:

'Er du okay?',

'Ja'.

'100 procent?'

'200 procent!'

'Så send mig en video, hvor du ikke halter'

'Jeg halter kun ud af banen'

Herefter ringede Van Dijk til Klopp fra bussen, hvor han overbeviste Liverpool-manageren om, at han altså var okay. Det betyder altså at man kan forvente at se Van Dijk fra start mod Leeds United i weekenden.

Foruden opdateringen om Virgil van Dijk, fortæller Klopp at Takumi Minamino og Roberto Firmino ikke er klar, James Milner stadig er tvivlsom og at Harvey Elliott er tilbage.

 

Annonce