
En lang række af de største europæiske trænere var mandag samlet i Schweiz, da UEFA afholdt trænerkonference med blandt andre Jürgen Klopp og Pep Guardiola til stede.
Netop Manchester City-manageren var rasende efter søndagens nederlag til Liverpool på Anfield, da to appeller for straffespark ikke gik de forsvarende engelske mestres vej.
Men det var faktisk Jürgen Klopp, der fra talerstolen opfordrede til, at man ændrede VAR-systemet.
- VAR kan forbedres. Det bliver aldrig 100 procent præcist, det ved alle, men der er visse ting, som ganske enkelt ikke passer, sagde Klopp ifølge Sky Sports.
- Hånd på bolden og offside er helt klart noget, som skal forbedres. UEFA har nogle gode løsningsforslag, så man arbejder på det, og det vigtigt at påpege, at der altid vil være fejl. Det er mennesker, der er ansvarlige, og ingen af os er perfekte.
Der var også rygter om, at den engelske dommerforening ville opfordre Premier League-dommerne til at gøre brug af tv-skærmene, der er placeret på sidelinjen, mere, men ifølge The Guardian er det ikke tilfældet.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- FCM-fans angrebet med stenkast efter Brøndby-kamp
- City-back: I år er anderledes
- Luijckx roser SønderjyskE-matchvinder: Han har store klunker
- Tidligere FCN’er: Jeg har gode følelser heroppe
- Marcondes om FCM-fremtid: Alt kan ske
- Vred Brøndby-profil: Skal åbenbart slås i hovedet for at få straffespark
- Dortmund-boss vil ikke kommentere på stjerne-rygter