Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp havde store planer: Derfor gik Werners Liverpool-skifte i vasken

Af Jeppe Augustsen
08.08.2020 Kl. 07:20
Jürgen Klopp var opsat på at få Timo Werner til klubben, men det satte corona-pandemien en stopper for.

I længere tid var Timo Werner rygtet til Liverpool, og Merseyside-klubben var også store favoritter til at hente ham.

Så brød corona-pandemien ud, og det satte en stopper for Timo Werners skifte til Anfield.

Han endte i stedet hos Chelsea, og den tyske journalist, Christian Falk, afslører nu, at Jürgen Klopp havde store planer med angriberen.

– Klopp havde et Zoom-opkald med Timo, hvor han fortalte om sine planer med ham, men på det tidspunkt viste man ikke, hvad der ville ske senere hen med pandemien. Klopp lovede at udvikle ham og fortalte, at han ville spille meget, når African Cup of Nations skulle afvikles, men ved pandemien havde Liverpool ikke pengene, og African Cup of Nations blev rykket, siger Christian Falk til LFCTransferroom.

– Det skete meget hurtigt. Chelsea havde pengene, og Timo ville ikke vente igen. Sidste sommer ventede han for lang tid på Bayern München, og det kunne han ikke gøre igen med Liverpool. For ham var det også godt, fordi han vidste, han ville spille fast i Chelsea, slutter Christian Falk.

Annonce