Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp forklarer Vardys vilde målsnit: Han har fri tirsdage og onsdage

Af Morten Bruun Jørgensen
04.12.2019 Kl. 13:40
Jürgen Klopp roser Jamie Vardy, men forklarer samtidig Leicester-angriberens mange mål med mere hvile end Liverpools målscorere.

Det er vigtigt at få hvile.

Derfor har Jürgen Klopp også været utilfreds med Liverpools særdeles hårde kampprogram for tiden, og ifølge tyskeren tærer det så meget på kræfterne hos klubbens spillere, at profiler som Mohamed Salah, Sadio Mané og Roberto Firmino ikke kan følge med ligaens topscorer.

– Jamie Vardy er en exceptionel angriber, men han har fri tirsdage og onsdage, hvor han sidder på sofaen og ser internationale kampe, så man ikke sammenligne det, fortæller Liverpool-manageren til Liverpool Echo.  

Leicester-stjernen har leveret 13 mål i Premier League denne sæson, og til sammenligning har Sadio Mané, Mohamed Salah og Roberto Firmino henholdsvis scoret otte, seks og fire mål.

I sidste sæson endte Mohamed Salah og Sadio Mané med at dele topscorerværdigheden i Premier League med Pierre-Emerick Aubameyang.

Annonce