Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp erkender: Jeg er fan af Spurs, City og Barcelona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.04.2019 Kl. 09:44
Liverpool-træneren nyder at se rivalerne fra Spurs og City spille, mens han også forsøger at se så mange Barcelona-kampe som muligt.

Jürgen Klopp siger ofte, at han og Liverpool-holdet kun bør fokusere på deres egne kampe, men i privaten forsøger tyskeren selv at følge med, når rivalerne fra City, Tottenham og Barcelona spiller.

Derudover prøver Klopp også at følge sine gamle hold, Dortmund og Mainz,  når chancen byder sig.

– Når jeg har tid, ser jeg Dortmund spille, for jeg føler mig stadig forbundet med dem, siger Liverpool-træneren til DAZN.

– Der er også tre andre hold, Man City, Barcelona og Tottenham, som jeg altid godt kan lide at se.

– Werder Bremen kan jeg også godt lide sammen med Mainz, som jeg også stadig har et forhold til. Det er imponerende, hvordan de spiller under Sandro Schwarz.

I og med at modstanderholdet i semfinalen af dette års Champions League hedder Barcelona,  kan Klopp nu kombinere glæden over at se det catalanske storhold spille med sit arbejde.

– Jeg har spillet mod Real Madrid mange gange, men aldrig Barcelona.  Man vil se, om man kan udnytte muligheden. Det fede ved Barcelona er, at man aldrig er favorit mod dem, fortæller Klopp.

– Den udfordring, og dét at håndtere den anderledes end andre førhen,  er meget appellerende, selvom jeg endnu ikke har lagt nogle planer for kampene.

 

Annonce