Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klavan: Klopp-selfie overbeviste mig

Af Rasmus Bendrup
22.11.2017 Kl. 11:11
Estlænderen troede ikke på, at Liverpool reelt var interessede i ham, og troede at nogen drev gæk med ham i forbindelse med skiftet.

Ragnar Klavan skiftede i 2016 til Liverpool, og den 32-årige forsvarer blev dermed den dyreste estlænder nogensinde. 

Klavan selv troede dog, at det hele var en joke, indtil Jürgen Klopp sendte ham en selfie som bevis.

Det afslører han i et interview ovenpå skuffelsen i Sevilla tirsdag aften.

– Jeg troede ikke på det. Jeg bad om en form for bevis, så Jürgen (Klopp, red.) sendte mig en selfie, siger Klavan til BT Sport.

Forsvareren har senest spillet relativt fast for klubben, efter Dejan Lovren blev taget ud af holdet i en periode. Joël Matip blev dog i weekenden skadet, hvilket betød en retur til startopstillingen for Lovren, og Klavan holdte altså dermed sin plads. Hvorvidt Lovren eller Klavan skal spille, når Matip er klar igen, er endnu uvist. 

Makkerparret imponerede ikke ligefrem i gårdagens 3-3 kamp i Sevilla, hvor Liverpool ved halvleg førte 3-0. 

Annonce