Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane: United ville være et bedre sted med Solskjær

Af Emil Plovgaard
29.04.2022 Kl. 07:20
Ole Gunnar Solskjær blev fyret i november, men en umiddelbar opblomstring har ikke fundet sted.

Meget er blevet sagt og skrevet om Manchester Uniteds præstationer i indeværende sæson, og uden at skulle tærske langhalm på skuffelserne, er det i dén grad rimeligt at konkludere, at der har været bedre dage for klubben.

I november fyrede De Røde Djævle norske Ole Gunnar Solskjær, og kort efter blev han erstattet af tyske Ralf Rangnick.

Succesen er ikke kommet lige med det samme, og ifølge Roy Keane ville man faktisk have stået et bedre sted i dag, hvis man havde beholdt Ole Gunnar Solskjær.

– De ville ikke have gjort det værre, hvis Ole var her. Men beslutningen er truffet, og man kan ikke gå tilbage i tiden, siger Keane til Sky Sports.

– Jeg vil altid argumentere for, at managers skal have mere tid, men realiteten i topklubberne er, at der ikke er tålmodighed.
 
J: Ville Manchester United have været i en bedre position, hvis Ole Gunnar Solskjær var blevet?
 
Hvis Ole var blevet? Hvad angår ligapositionen, ja, mener Roy Keane.
 
Torsdag aften var der remis mellem Manchester United og Chelsea i et opgør, som endte 1-1. 
Annonce