Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Schmeichel bliver svinet til: "Han er ikke så god"

Af Emil Plovgaard
07.05.2022 Kl. 09:06
Leicesters danske målmand Kasper Schmeichel kritiseres for sine præstationer i indeværende sæson.

Kasper Schmeichel og Leicester røg i midtugen ud af Conference League til AS Roma.

Dermed misser The Foxes med danskeren i buret finalen i den europæiske turnering.

Det har ikke været Leicesters sæson, og det er også gået op og ned for klubbens 35-årige målmand Kasper Schmeichel.

I Premier League er man at finde på en aktuel 11.-plads, og Schmeichel har blot holdt buret rent i seks ud af 33 kampe.

Desuden røg man ud af FA Cuppen i fjerde runde til Nottingham Forest, mens det også blev til exit i EFL Cuppen, da Liverpool besejrede dem i kvartfinalerne.

Nu melder den tidligere Crystal Palace-ejer Simon Jordan sig ind i debatten om danskerens præstationer.

– Jeg er ikke interesseret i, hvorvidt han er en god rollemodel eller ej. Jeg er interesseret i hans præstationer på banen. Han har den vidunderlige fordel, at han er en rollemodel. Marcus Rashford er også en rollemodel.

– Jeg synes, han har været op og ned i denne sæson. Jeg mener ikke, han er så god, som folk gør ham til. Han har gjort et godt stykke arbejde hos Leicester. Han er en god målmand. Men han er i min optik ikke lige så god, som folk gør ham til.

Annonce