Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterer uddelt: Sådan har klubbernes store signing gjort det indtil videre

Af Jeppe Augustsen
18.11.2020 Kl. 12:11
Vi har uddelt karakterer fra 7-trinsskalaen til klubbernes store sommersigning.

Bolden i Premier League har ligget stillet i 10 dage grundet landsholdspause.

I den forbindelse har vi set nærmere på, hvordan klubbernes store sommersigning har præsteret indtil videre:

Arsenal: Thomas Partey (£45 millioner)

En stor overraskelse, da Arsenal hentede ham på Deadline Day, og trods det kun er blevet til fire ligakampe, så har han allerede vist sig at være en type spiller, som Arteta & Co. har manglet.

Karakter: 7

Aston Villa: Ollie Watkins (£28 millioner)

Der var store forventninger til ham efter en fantastisk sæson med Brentford, og indtil videre har han levet op til forventningerne. Seks mål er det blevet til, og spillet med Grealish og Barkely fungerer rigtig godt.

Karakter: 10

Brighton: Andi Zeqiri (£4 millioner)

Fansene havde nok forventet at have set mere til ham, end de har gjort efter de første otte runder. Faktisk har de slet ikke set ham i aktion. 

Karakter: 00

Burnley: Dale Stephens (£1 million)

The Clarets' eneste sommersigning, og den har ikke just været imponerende. En god breddespiller, men Stephens er ikke en spiller, der har forbedret holdet.

Karakter: 02

Chelsea: Kai Havertz (£70 millioner)

I Premier League-sammenhæng har det været en blandet pose bolsjer, når det gælder tyskerens præstationer. I perioder har han vist sine kvaliteter, men Chelsea-fansene må forvente mere af ham, når han er spillet mere end på holdet og har vænnet sig til den engelske spillestil.

Karakter: 4

Crystal Palace: Eberechi Eze (£16 millioner)

Han er mest blevet brugt som indskifter og er på den måde blevet spillet ind på holdet, men i den seneste kamp mod Leeds viste han, hvilket potentiale han har.

Karakter: 4

Everton: Ben Godfrey (£25 millioner)

Den unge forsvarsspiller blev hentet sent i transfervinduet, og derfor har det været begrænset, hvor meget han har været i aktion for The Toffees, men i sine to kampe har han gjort en god figur. Det lover godt for Ancelotti.

Karakter: 4

Fulham: Harrison Reed (£6 millioner)

Som oprykker er det vigtigt, at en af de dyre signings præsterer. Det har ikke helt været tilfældet med Reed, som endnu ikke har levet op til forventningerne. 

Karakter: 4

Leeds: Rodrigo (£27 millioner)

Tre kampe fra start og tre kampe som indskifter er det blevet til, og kun et enkelt mål står han noteret for. Han skal nok lige vænne sig til Premier League, men til den pris må man forvente lidt mere.

Karakter: 4

Leicester: Wesley Fofana (£32 millioner)

En stor investering af Brendan Rodgers, men han ser ud til at være en rigtig god en af slagsen. Han har sat sig præg på holdet, og han ligner allerede en spiller, som de andre storklubber kunne være interesseret i.

Karakter: 10

Liverpool: Diogo Jota (£41 millioner)

Portugiseren har i den grad vist sig at være afgørende for Klopp. Meget gode præstationer og har scoret afgørende mål i en sæsonstart, som ikke har været helt optimal for Liverpool, der har været præget af skader.

Karakter: 10

Manchester City: Ruben Dias (£62 millioner)

En stærk og solid midterforsvarer var Guardiolas førsteprioritet, og det har han fået. Ruben Dias har leveret på et højt niveau.

Karakter: 7

Manchester United: Donny van de Beek (£35 millioner)

Nul kampe fra start for hollænderens vedkommende, men har gjort det fint i de kampe han er blevet indskiftet i. Man må forvente, at han får mere spilletid i løbet af sæsonen.

Karakter: 02

Newcastle: Callum Wilson (£20 millioner)

Han blev hentet til for at score mål, og det har han gjort. Han har scoret seks ud af Newcastles ti mål denne sæson, hvilket må sige at være godkendt.

Karakter: 7

Sheffield United: Rhian Brewster (£23 millioner)

En svær start for den unge angriber, hvor han starter inde mod Manchester City, Liverpool og Chelsea – uden at imponere. 

Karakter: 02

Southampton: Ibrahima Diallo (£13 millioner)

Erstatningen for Højbjerg, men han har ikke rigtig fået muligheden under Hasenhüttl – kun 18 minutters spilletid er det blevet til. Resultaterne viser dog også, at Hasenhüttl ikke har grund til at skifte.

Karakter: 00

Tottenham: Sergio Reguilon (£27 millioner)

Ny fast venstreback og han har i den grad imponeret – har tilpasset sig Mourinhos og den engelske spillestil hurtigt. Ser ud til at blive en rigtig god signing.

Karakter: 10

West Bromwich: Grady Diangana (£18 millioner)

En rigtig dyr herre for en oprykker, men han har ikke gjort det godt, og især de seneste kampe har været frygtelige for ham.

Karakter: 00

West Ham: Thomas Soucek (£15 millioner)

Ikke helt ny signing, da han i sidste sæson var udlejet til London-klubben, og det har givet ham en fordel ift. at kende til sine holdkammerater og spillestilen. Det ændrer dog ikke på, at han har gjort det fantastisk.

Karakter: 7

Wolverhampton: Fabio Silva (£35 millioner)

Rigtig, rigtig mange penge for en 18-årig spiller, som har haft svært ved at få spilletid grundet Wolves' stærke offensiv. Man må forvente, at han får en større rolle i løbet af sæsonen til den pris.

Karakter: 00

Annonce