Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Karakterbog: Hatten af for Pedro og Rüdiger - sjælden ros til Willian

Af Morten Bruun Jørgensen
12.01.2019 Kl. 19:35
Willian blev matchvinder for Chelsea i kampen mod Newcastle. Vi har vurderet spillernes præstationer.

Chelsea – Newcastle 2-1 (1-1)
1-0 Pedro (9’)
1-1 Ciaran Clark (40’)
2-1 Willian (57')

Her er karakterskalaen:

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)

3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)

5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)

7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)

9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Chelsea

Kepa Arrizabalaga: 6 – Der var ikke så pokkers meget at lave, men han var sikker i sine indgreb og var god med fødderne. Chanceløs ved scoringen. 

Cesar Azpilicueta: 6 – God defensiv præstation af spanieren, men offensivt bidrog han med for lidt. Mulighederne var der til langt, langt mere. 

Antonio Rüdiger: 8 – Bomstærk præstation af tyskeren, som vandt den ene duel efter den anden mod Salomon Rondon og de øvrige Newcastle-spillere.

David Luiz: 7 – Det var et forrygende oplæg, han præsterede til Pedro. Han missede dog også opdækningen, da Ciaran Clark fik scoret. Ellers var han dog godt spillende. 

Marcos Alonso: 4 – Endnu en sløj præstationen af den spanske back, som slet ikke er så farlig offensivt, som han tidligere har været. Defensivt gjorde han det nogenlunde, men der var også for mange boldtab. 

N’Golo Kanté: 5 – En præstation på det jævne for den franske midtbanespiller, som løb utrolig mange meter. Hans offensive løb blev ikke farlige, men defensivt gjorde han det fornuftigt. 

Jorginho: 6 – Chelsea dominerede kampen, og Jorginho orkestrerede spillet, men af og til gik det for langsomt. Var næsten atid placeret rigtigt defensivt. 

Mateo Kovacic: 4 – Kroaten bidrog med flere mislykkede hælafleveringer og et fint stykke løbearbejde. Med bolden var han dog ikke i stand til at gøre Chelsea farlige. 

Willian: 6 – Det er op og ned med brasilianeren. Mange af hans aktioner førte til absolut ingenting, og han misbrugte en stor chance. Det flotte mål trækker dog gevaldigt op. 

Eden Hazard: 5 – Forventningerne til belgieren er tårnhøje, og dem levede han ikke op til mod Newcastle, hvor det var tydeligt, at han ikke befandt sig vel over for tre store midterforsvarere. 

Pedro: 8 – Spanieren scorede et flot mål tidligt i kampen, og derudover viste han et stort defensivt løbearbejde, hvor han flere gange pillede bolden fra modstanderne. Gav også Matt Ritchie en del udfordringer. 

Indskiftere

Ross Barkley: 5 – Englænderen fik en halv time på banen uden at gøre noget særligt væsen af sig. 

Callum Hudson-Odoi: UB – Fik kun 10 minutter på banen. 

Olivier Giroud: UB – Fik kun X minutter på banen. 

Newcastle:

Martin Dubravka: 5 – Newcastle-målmanden kom på mellemhånd et par gange, men han fik alligevel reddet situationerne. Måtte se sig passeret to gange. 

DeAndre Yedlin: 6 – I størstedelen af kampen havde han fint styr på Willian og Marcos Alonso i Chelseas venstre side. Bidrog alt for lidt offensivt. 

Jamaal Lascelles: 5 – Han foretrækker at kunne bruge sin fysik, og mod Eden Hazard kom han på bagkant en række gange. 

Ciaran Clark: 5 – Blev overrumplet ved Chelseas første mål, men bragte sidenhen balance i regnskabet med et fint hovedstødsmål. Var dog også på hælene flere gange. 

Florian Lejeune: 7 – Han havde godt fat i Chelseas offensive folk, og han satte generelt ikke mange fødder forkert defensivt. 

Matt Ritchie: 3 – Pladsen som venstre wingback er ikke en normal position for Matt Ritchie, og det var tydeligt at se. Han var forkert placeret en del gange, og han havde sit hyr med Pedro og Cesar Azpilicueta. 

Sean Longstaff: 6 – Ganske solid kamp af den unge midtbanespiller, som bidrog godt både offensivt og defensivt. Beskyttede forsvaret fint. 

Isaac Hayden: 6 – Englænderen havde fint fat i Mateo Kovacic, og han formåede også at beskytte forsvaret fornuftigt. Også ganske fin på bolden. 

Christian Atsu: 3 – Kantspilleren er lynhurtig, og han var med i en del offensive aktioner, men han blev ubeslutsom, når tingene skulle afgøres. Leverede flere håbløse indlæg – bedst symboliseret ved kampens sidste Newcastle-berøring.

Salomon Rondon: 3 – Det er ikke altid sjovt at ligge alene i front, men Salomon Rondon var heller ikke i stand til at vinde sine dueller. Det plejer han at gøre meget bedre. 

Ayoze Perez: 4 – Det var ikke meget, spanieren viste i kampen mod Chelsea. Han kunne ikke stille noget op mod 

Indskiftere

Jacob Murphy: UB – Fik kun ni minutter på banen. 

Javier Manquillo: UB – Fik kun ni minutter på banen. 

Annonce