Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Giroud-magi gav Chelsea perfekt CL-resultat mod Atlético

Af Asbjørn Sigsgaard
23.02.2021 Kl. 21:55
Det lignede en 0-0'er mellem Atlético Madrid og Chelsea, men så sikrede Olivier Giroud englænderne sejren med et smukt saksespark

Atlético Madrid-Chelsea 0-1

0-1: Giroud (68')

Her er karakterskalaen

1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)

Atlético Madrid:

Oblak: 7

Llorente: 7 – Har udviklet sig til en af spansk fodbolds største profiler over de seneste sæsoner og viste endnu engang potentialet til aften. Stærk, boldsikker og farlig i det offensive spil. Kom dog i problemer med et farligt boldtab.

Hermoso: 5 – Fik en særdeles uheldig hovedrolle, da hans vilde clearing lagde bolden perfekt til rette for Girouds sublime saksesparksscoring,

Savic: 6

Felipe: 6

Koke: 7 – Atlético Madrid excellerer som ingen andre i koncentrerede og solide holdpræstationer, og anfører Koke er indbegrebet af den filosofi. Man ser ikke nødvendigvis meget til ham, men han gør livet umanerligt surt for modstanderne.

Saúl: 6

Lemar: 5

Correa: 6

Felix: 5 – Det portugisiske stortalent havde kampens første interessante aktion, men havde det ellers svært med Chelseas tremands-bagkæde, som han sjældent rigtig fik udfordret.

Suarez: 6 – Viste tidligt prøver på sin farlighed og viste også adskillige prøver på sine evner udi de mere provokerende elementer af fodboldspillet. Brugte en god del af anden halvleg på at forsøge at få frispark for det meste.

Indskiftere:

Lodi: UB

Torreira: UB

Dembele: UB

Vitolo:;

Chelsea:

Mendy: 5 – Var lige ved at give Chelsea en mareridtsstart med usikkert spil med fødderne og så bestemt ikke særligt sikker ud. Heldigt for Chelsea, at Atlético ikke testede ham mere. 

Azpilicueta: 6

Christensen: 7 – Danskeren havde fået chancen i det vigtige opgør og gjorde en udmærket figur. Atlético satte ham dog heller ikke på voldsomme prøver.

Rüdiger: 7

Kovacic: 7

Jorginho: 6

Hudson-Odoi: 7 – Havde fået chancen igen efter sin ydmygende ind/udskiftning i weekenden og gjorde en god figur med mange skarpe aktioner.

Alonso: 6 – Startede rigtig skidt over for de aggressive Atletico-kantspillere, men spillede sig ind i kampen. Dog ikke et opgør, der passede til hans offensive kvaliteter.

Mount: 8 – Som nærmest altid på det seneste lignede han den farligste mand i Chelsea-offensiven. Gode aktioner og flere prøver på det enorme talent. 

Werner: 7 – Den udskældte tysker skabte et par halvfarlige situationer for sig selv og så livlig ud. Men det er svært at score mod Atlético, og Werner fik ikke meget serveret.

Giroud: 8 – Stod for kampens detalje, da han saksesparkede bolden i nettet. Efter en længere VAR-vurdering fik scoringen lov til at stå, og den franske veteran viste igen sig vigtighed.

Indskiftere:

Kanté: 6

Ziyech: 6

James: UB

Havertz: UB

Pulisic: UB

Annonce