Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KARAKTERBOG: Chelsea og Real Madrid deler i første CL-semifinale

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.04.2021 Kl. 20:52
Vi har uddelt karakterer til spillerne fra aftenens Champions League semifinale mellem Real Madrid og Chelsea.
Real Madrid – Chelsea – 1-1 (1-1)
 
0-1: Pulisic (14')
 
1-1: Benzema (29')
 
Her er karakterskalaen:
 
1-2: Den ekseptionelt dårlige præstation (dagen hvor ingenting lykkedes)
 
3-4: En præstation under middel (flere dårlige aktioner end gode)
 
5-6: En middel præstation (en blanding af gode og dårlige aktioner)
 
7-8: En præstation over middel (flere gode aktioner end dårlige)
 
9-10: En præstation i verdensklasse (gode aktioner og afgørende for kampens resultat)
 
Real Madrid
 
Courtois: 7 – Belgieren så ikke fantastisk ud ved Pulisic' føringsmål, men han stod samtidig bag flere livsvigtige redninger. Blandt andet overfor Timo Werner, der omvendt skulle have scoret.
 
Carvajal: 5
 
Varane: 6
 
Militao: 9 – Stopperen laver en vigtig assist, men optrædelsen bød på meget mere kvalitet end det. Vigtige tacklinger og vundne dueller fløj til højre og venstre i, hvad der læner sig op af MOTM præstation.
 
Nacho 5
 
Marcelo: 6
 
Casemiro: 7
 
Modric: 5
 
Kroos: 7
 
Vinicius Jr: 7 – Endnu en kamp, hvor brasilianeren ikke gør en markant nok figur, men når han endelig blev sat i scene, var der fare på fære i Chelsea defensiven.
 
Benzema: 8 – Klassemål af franskmanden. Han fyldte generelt fint og var blandt Reals bedre spillere på dagen, hvilket man efterhånden har sagt et par gange nu i denne sæson.
 
Chelsea
 
Mendy: 5
 
Azpilicueta: 6
 
AC: 7 – Flot kamp igen af danskeren, der ret imponerende spiller fuldstændig op med sine med- og modsandere i en Champions League semifinale.
 
Silva: 6
 
Rüdiger: 8 – Stærk præstation af det tyske tårn. Flere vigtige tacklinger, uovervindelig i duellerne, mens omgangen med bolden heller ikke var til at sætte en finger på.
 
Chilwell: 6
 
Kanté: 7
 
Jorginho: 7
 
Mount: 8 – Mounts sæson bliver bare bedre og bedre. Nok en gang er englænderen blandt The Blues' bedste performere. Smarte afleveringer, hurtige antrit og farlige forsøg. Han har det hele.
 
Pulisic: 8 – Super opløftende kamp af amerikaneren. Igen, faktisk. Han var involveret i flere farlige ryk i første havleg, før han godt nok gled en smule ud af spillet i anden halvleg, før han blev udskiftet
 
Werner: 5 – For pokker, Werner, den skal ind! Tyskeren spiller egentlig ikke dårligt set over hele kampen, men han er simpelthen ikke skarp i den blå trøje, når det gælder.
 
Annonce