Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kanu: Arsenal skal acceptere Özils svagheder eller sælge ham

Af Pelle Rigtrup
18.08.2018 Kl. 08:12
Den tidligere Arsenal-angriber Nwankwo Kanu mener, at Arsenal enten skal acceptere Mesut Özils svagheder eller sælge ham.

Mesut Özil har i lang tid fået kritik for ikke at yde nok for Arsenal i den defensive del af spillet, og op til weekendens London-derby mod Chelsea har manager Unai Emery gjort det ganske klart, at han vil have alle sine spillere til at forsvare. 

Den tidligere Arsenal-angriber Nwankwo Kanu mener dog ikke, at The Gunners skal forsøge at lave om på tyskeren: 

– Alle spillere er forskellige. Du har brug for hans styrker. Ikke hans svagheder. Han kan arbejde på sine svagheder, men han kan ikke ændre dem, fortæller Kanu til The Sun. 

– Enten accepterer du ham, eller du lader ham gå. Du vil ikke have Maradona eller Messi til at gå tilbage og forsvare. Du vil have dem til at gøre det, de er bedst til. 

– Hvis det handler om spillestilen, så er træneren nødt til at gøre plads til Mesut. Jeg forstår ikke, hvorfor folk brokker sig så meget over ham. 

Özil og Arsenal møder senere i dag Chelsea på Stamford Bridge. 

Annonce