Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan stjæle United-transfermål: Atlético Madrid overvejer byttehandel med Arsenal

Af Asbjørn Sigsgaard
05.06.2021 Kl. 13:50
Manchester United er angiveligt i forhandlinger om Kieran Trippier, men Atlético Madrid vil gerne have Hector Bellerin og overvejer derfor nu en byttehandel med Arsenal i stedet

Den tidligere Tottenham-spiller Kieran Trippier har haft stor succes i La Liga siden skiftet til Atlético Madrid for to sæsoner siden og har netop vundet sit første spanske mesterskab med klubben. 

Men højrebacken savner angiveligt familien hjemme i England, og fredag kunne The Athletic berette, at Manchester United ligger i forhandlinger med Atlético om et køb denne sommer for en pris i omegnen af 10 millioner pund.

En anden mulighed kan dog også komme på tale ifølge det store spanske medie, Marca. De fortæller nemlig nu, at Los Rojiblancos har udset sig Arsenals Hector Bellerin den oplagte afløser for Trippier, og at de vil tilbyde The Gunners en byttehandel. Det skriver Football365.

En sådan aftale kunne potentielt set gavne alle parter, da Bellerin over årene flere gange er sat i forbindelse med et skifte tilbage til spansk fodbold. 

Marca beretter videre, at Atlético Madrid vil fortsætte forhandlingerne med United, hvis en byttehandel ikke kan komme i stand, da de i så fald vil forsøge at bruge transfersummen til at købe Bellerin fri af Arsenal.

Annonce