Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan slå transferrekord: Højbjerg i muligt Premier League-skifte?

Af Jeppe Augustsen
27.04.2022 Kl. 00:01
Pierre-Emile Højbjerg bliver nu rygtet væk fra Tottenham.

Pierre-Emile Højbjerg er efter sigende et transferemne hos Newcastle.

Det skriver den engelske avis, Daily Mirror.

Ifølge avisen skulle Eddie Howe være stor beundrer af den danske midtbanespiller, og The Magpies planlægger et £30 millioner-bud på Pierre-Emile Højbjerg til sommer. Såfremt et skifte skulle blive en realitet vil den pris gøre ham den dyreste danske fodboldspiller nogensinde.

De £30 millioner svarer til 265 millioner kroner, og det er altså højere end de 225 millioner, som Joachim Andersen blev solgt for, da han i 2019 skiftede fra Sampdoria til Lyon. Midtstopperen, der nu tørner ud for Crystal Palace, er fortsat indehaver af transferrekorden.

Pierre-Emile Højbjerg skulle stå højt på Newcastles transferliste til sommer, og førnævnte avis spekulerer i, at et bud på £30 millioner formentlig vil få Tottenham til at sende ham afsted til St. James' Park.

Den 26-årige midtbanespiller skiftede fra Southampton til Tottenham i 2020.

Annonce