Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kampen kan blive flyttet: Liverpool kan møde FC Midtjylland - I Tyskland

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 08:22
Talksport skriver, at UEFA lige nu overvejer muligheden for at flytte opgøret mellem FC Midtjylland og Liverpool til et tysk stadion.

FC Midtjylland kan få frataget sin hjemmebanefordel, når de danske mestre efter planen møder de engelske den 9. december i Champions League-gruppespillet.

Ifølge Talksport skulle UEFA lige nu udforske muligheden for at flytte kampen til et neutralt stadion i Tyskland på grund af de britiske coronaregler, som blev implementeret efter udbruddet af Covid-19 blandt danske mink.

Sådan som reglementet ser ud lige nu, skal hele Liverpool-truppen gå i selvisolation i 14 dage, så snart de sætter fod på britisk jord igen efter en rejse til Danmark. Sportshold er ikke undtaget.

Det er ikke ligefrem optimale vilkår for The Reds, og derfor skulle UEFA nu gøre en Plan B klar.  Dortmunds Signal Iduna Park skulle lige nu være det stadion, som det europæiske fodboldforbund har i kikkerten.

 

Annonce