Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe beløb: Saudiske milliardærer har budt på Chelsea

Af Jeppe Augustsen
14.03.2022 Kl. 14:59
Der er kommet et bud på Chelsea Football Club af et saudisk konsortium.

Roman Abramovich har sat Chelsea FC til salg og er efterfølgende blevet ramt af sanktioner af den britiske regering, som også har påvirket London-klubben.

Derfor er russeren opsat på at få solgt klubben.

Nu melder den britiske journalist, Ben Jacobs, at der er kommet et bud, der lyder på £2,7 milliarder. Det svarer til 24 milliarder kroner. 

Det er det private konsortium, Saudi Media Group, med den saudiske forretningsmand, Mohamed Alkhereiji, i spidsen, og han skulle efter sigende være stor Chelsea-fan. Han har boet i London i en længere årrække. 

Mohammed bin Khalid Al Saud er også en del af Saudi Media Group, og han er formand for den saudiske televirksomhed, Saudi Telecom Company. En virksomhed, som Newcastles ejere, Public Investment Fund, også ejer en del af. 

Det saudiske konsortium er dog langt fra de eneste, der er interesseret i at købe The Blues, hvor flere amerikanere angiveligt er på banen.

Annonce