Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist skyder United-rygte ned: "Han skifter ikke i januarvinduet"

Af Jeppe Augustsen
07.12.2022 Kl. 16:16
Tysk journalist skyder Manchester United-rygte til jorden.

Forleden lød det i den tyske presse, at Yann Sommer skulle være på vej til Manchester United.

Det var den tyske avis, Bild, der berettede, at den schweiziske målmand vil forlade Borussia Mönchengladbach til fordel for De Røde Djævle og ville skifte i januarvinduet.

Nu kommer den tyske journalist, Florian Plettenberg, med en ny melding.

– Han (Yann Sommer, red.) skifter ikke til Manchester United i vintertransfervinduet, men han er stadig en kandidat for dem i sommeren 2023.

– Lige nu er en kontraktforlængelse med Borussia Mönchengladbach ikke sandsynlig, skriver Florian Plettenberg på Twitter

I øjeblikket er det David De Gea, der vogter målet for Manchester United, og han har kontraktudløb til sommer.

Manchester United har dog en option, der gør, at de kan forlænge aftalen med den spanske målmand.

Annonce