Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Dette kan få Ole Gunnar Solskjær fyret

Af Jeppe Augustsen
08.11.2021 Kl. 14:49
Ledelsen i Manchester United har ingen planer om at fyre Ole Gunnar Solskjær, men de kan muligvis føle sig nødsaget til det på et senere tidspunkt.

Der går et stykke tid, før bolden ruller igen i Premier League, da de sidste VM-kvalifikationskampe skal afvikles.

I mellemtiden er der fortsat meget snak om Ole Gunnar Solskjærs status i Manchester United efter nederlaget til Manchester City.

Tidligere i dag kunne vi berette en historie fra Manchester Evening News, der hævder, at det kun er spørgsmål om tid, før fyringen kommer.

ESPN-journalisten, Rob Dawson, erfarer, at Ole Gunnar Solskjær føler sig sikker på at stå i spidsen mod Watford, som er den næste kamp, men i den norske lejr er man klar over, at man er udsat efter de seneste resultater. 

Ifølge Rob Dawson er det klubbens plan at vente indtil sæsonen er færdigspillet, inden man træffer en beslutning, men det kan ændre sig.

Føler klubbens ledelsen, at der er en stor fare for at misse top fire – og dermed også en plads i næste års Champions League, så kan det meget vel ændre sig. 

Manchester United ligger i øjeblikket på 6. pladsen med 17 point efter 11 spillerunder.

Der er fem point op til Liverpool, der besidder fjerdepladsen.

Annonce