Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Barcelona vil bytte sig til to Manchester City-profiler

Af Asbjørn Sigsgaard
12.06.2021 Kl. 12:53
Bernardo Silva vil væk fra Manchester City og både Atlético Madrid og Barcelona er interesserede. Catalanerne har også set sig varme på João Cancelo

Det er ingen hemmelighed, at ellers mægtige FC Barcelona ikke ligefrem vader i penge denne sommer. Derfor er det indtil videre blevet til gratis erhvervelser af Sergio Agüero og Eric Garcia, mens man var tæt på en lignende aftale for Georginio Wijnaldum, inden hollænderen valgte PSG i stedet. 

Men catalanerne har åbenbart ikke nok i to tidligere Manchester City-spillere. For ifølge journalisten Duncan Castles kan også Bernardo Silva og João Cancelo potentielt set ende på Camp Nou.

Førstnævnte er efter sigende fast besluttet på at forlade City, og både Barcelona og Atlético Madrid skulle allerede have givet ham et tilbud. Tidligere på ugen fremgik det således, at Los Rojiblancos havde forselået en byttehandel med midtbanespilleren Saul.

Og nu fortæller Castles, at Barcelona også er klar med et bud, der involverer et bytte med franske Ousmane Dembélé. Ligeledes er de interesserede i landsmanden Cancelo, som de ønsker at bytte med Sergio Roberto. Det fremgår ikke om der også ville være en transfersum involveret.

Det virker ikke umiddelbart alt for sandsynligt, at Manchester City skulle have lyst til at skille sig af med João Cancelo, men til gengæld vurderes det ganske muligt ifølge flere kilder, at Bernardo Silva ender med at skifte til La Liga.

 

Annonce