Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: "Manchester United er ikke klar til den nye sæson"

Af Redaktionen
05.08.2022 Kl. 09:08
Fodboldjournalisten Sam Pilger følger Manchester United tæt, og han mener ikke, at klubben ser ud til at være klar til den nye sæson.

I aften skydes Premier League-sæsonen i gang med et opgør mellem Crystal Palace og Arsenal, og på søndag er det Manchester Uniteds tur til at sætte gang i 2022/23-sæsonen.

Klubben kommer fra den værste Premier League-sæson nogensinde, og ifølge Sam Pilger ligner Manchester United ikke et hold, der er klar til den nye sæson.

I en klumme for Forbes skriver journalisten således, at der er store udfordringer for Manchester United under ledelse af nytilkomne Erik ten Hag.

Henover sommeren har hollænderen fået tre nye spillere til klubben i form af Tyrell Malacia, Lisandro Martinez og Christian Eriksen, men der lader til at være en fornemmelse af, at ingen af de tre kommer til at starte mod Brighton.

Samtidig har klubben været involveret i flere transfersagaer, der endnu ikke er løst, henover sommeren.

De Røde Djævle var nået til enighed med Barcelona om en pris for Frenkie de Jong, men hollænderen afviste selv at foretage skiftet til Premier League-klubben.

Derudover har der været hele Cristiano Ronaldo-sagen. Det er helt åbenlyst, at portugiseren gerne vil finde sig en ny klub, men det vrimler ikke just med bejlere, og Manchester United er nu efterladt med en utilfreds stjernespiller.

Alt i alt er det medvirkende til, at Manchester United ifølge Sam Pilger ikke ser ud til at være klar til den nye sæson.

Annonce