Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joe Cole er storroser flyvende Firmino: Han er Liverpools vigtigste spiller

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2019 Kl. 14:13
Joe Cole er helt tosset med Roberto Firmino, som tidligere i dag spillede en blændende kamp mod Newcastle.

Jürgen Klopp havde valgt at spare Roberto Firmino til kampen mod Newcastle, men da Divock Origi blev skadet, måtte den brasilianske landsholdsspiller alligevel i aktion. Og han gjorde et enormt indtryk.

Allerede få minutter efter sin entré var det hans bold i dybden, som Sadio Mané endte med at sende i netmaskerne, og i anden halvleg stod han for et formidabelt oplæg til Mohamed Salahs scoring til 3-1.

Efterfølgende blev Roberto Firmino også rost til skyerne af den tidligere Premier League-profil Joe Cole, som agerede ekspert hos BT Sports.

– Han er virkelig det vigtigste tandhjul i dette hjul. Disse fans og denne klub har overværet nogle fantastiske spillere gennem årene, men han udfører ting nu, der gør, at han hører til blandt dem, sagde Joe Cole.

Jürgen Klopp har siden sin ankomst hos Liverpool holdt stædigt fast i Roberto Firmino som den foretrukne angriber, og selvom brasilianeren ikke er den helt store målsluger, har han altid været garant for en formidabel arbejdsindsats og et sublimt overblik for holdkammeraterne.

Annonce