Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jaap Stam om Pogba-retur til Serie A: Det ville være fantastisk for ham

Af Kalle Thue Gregersen
06.11.2018 Kl. 18:45
Jaap Stam mener, at det ville være fantastisk, hvis Paul Pogba tog tilbage til Juventus i Italien. Den tidligere Manchester United-spiller synes, at franskmanden passer italiensk fodbold.

Da Paul Pogba tog tilbage til Manchester United i 2016, hævdede franskmanden, at han vendte hjem, men midtbanespilleren er blevet udsat for mere ris end ros. 

Derfor går det jævnligt spekulationer om, hvorvidt Pogba kunne vende tilbage til Serie A og nærmere betegnet Juventus, som var klubben, hvor Pogba fik gang i sin karriere. 

Stod beslutning til den tidligere Manchester United-klippe, Jaap Stam, burde den franske verdensmester tage "hjem" til Italien, da den type fodbold passer ham bedre.

– Det ville være fantastisk for ham at vende tilbage til Italien. Han kommer på holdet, hvor han udviklede sig og skal spille foran fansene, som hyldede ham, sagde hollænderen til Il Bianconero.

– Han vil helt sikkert forsøge at gøre et godt indtryk og gøre hans bedste. Om han vender tilbage til Juventus? Jeg har ingen ide om, om han er glad i Manchester United, men han vil være god i Juventus. Italiensk fodbold passer til ham. 

Netop Manchester United og Juventus mødes onsdag i Champions League, og her forventer Stam en kamp, hvor begge hold vil gå efter de tre point. 

– Jeg forventer en kamp, hvor begge hold går efter de tre point. Deres fremgangsmåder er dog forskellige. Juventus er et hold, der foretrækker at angribe fra første minut, mens Manchester United er mere forsigtige. De foretrækker at vente på modstanderen og så slå til. 

– Manchester United vil vinde, fordi hvis de taber, vil der igen være pres på Mourinho. Juventus er favoritter. De har ikke tabt point i Champions League endnu, og de har fremragende spillere. 

 

Annonce