Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Inter-direktør: Vi føler os sikre på signingen af Eriksen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2020 Kl. 07:14
Beppe Marotta udtalte sent tirsdag aften, at han forventer snart at kunne kalde Christian Eriksen for Inter-spiller.

Inter Milan skulle tirsdag have forbedret sit bud på Christian Eriksen til €15 millioner plus bonusser.

Men selv hvis Tottenham afviser, fordi klubben hårdnakket holder fast i en salgspris på €20 millioner, så er den italienske storklub overbeviste om, at danskeren nok skal ende på San Siro.

Det bekræftede klubbens administrerende direktør Bebbe Marotta tirsdag aften.

– Eriksen er en fantastisk spiller. Vi venter, og vi er stadig sikre på denne handel, udtalte Inter-CEO'en til Sky Italia.

Det tyder også mere og mere på, at det kun er nogle enkelte millioner, som adskiller Inter og Tottenham i øjeblikket.

Og for at sætte skub i tingene og lægge pres på Tottenham skulle Christian Eriksen selv have meddelt klubledelsen tirsdag, at han ønsker at skifte øjeblikkeligt.

Det skriver Fabrizio Romano fra Sky Italia.

 

Annonce