Ingen grund til bekymring: Emerson beroliger Chelsea-fans efter landsholdsskade
25-årige Emerson har hidtil i sæsonen 2019/20 spillet samtlige minutter i forsvarskæden hos Frank Lampards Chelsea-mandskab, og han har derved bidraget kraftigt til London-holdets hidtidige pointhøst.
Imidlertid måtte han søndag aften allerede forlade grønsværen efter blot otte minutters spil, da en skade tvang forsvarsspilleren til at lade sig udskifte. Imidlertid beroliger Emerson på sin Twitter-profil de formodentlig nervøse Chelsea-fans, der måtte have overværet den finsk-italienske landskamp.
Han skriver således på det sociale medie, at han "uheldigvis pådrog sig en mindre skade, men at det ikke er noget seriøst".
Vittoria molto importante oggi ragazzi. Purtroppo ho avuto un piccolo infortunio, ma niente di grave. Continuiamo cosi! #Azzurri #EuropeansQualifiers pic.twitter.com/LVhW0PLj8t
— Emerson Palmieri (@emersonpalmieri) September 8, 2019