Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ingen chance: Tre topklubber kan glemme alt om Leicester-profil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.11.2019 Kl. 14:02
Leicester kommer til at afvise samtlige bud på Ben Chilwell i transfervinduet.

Det er endnu ikke afgjort, om Chelsea overhovedet kan byde på spillere i vintertransfervinduet, men selv hvis The Blues får sin transferkarantæne ophævet, skal de ikke gøre sig forhåbninger om at hente Ben Chilwell.

Frank Lampard skulle have identificeret Leicester-backen som en langtidig transferprioritet til at erstatte Marcos Alonso, men Leicester har ingen intentioner om at sælge – og slet ikke til januar.

Det skriver London Evening Standard.

Manchester United og Manchester City har angiveligt også en interesse i at signe Chilwell, der har etableret sig som fast mand på det engelske landshold, men trioen kommer til at rende hovedet mod muren.

Muligvis også på lang sigt. The Foxes har værdisat venstrebacken til £60 millioner, og klubben skulle angiveligt være i forhandlinger med Chilwell om en ny kontrakt.

Dels fordi han har udviklet sig massivt de seneste to sæsoner, men også for netop at forhindre eventuelle bejlere som Chelsea, City og United.

Dét, at Chilwell allerede er på kontrakt til 2024 og angiveligt ikke selv efterspørger et skifte, gør ikke situationen nemmere for de tre interesserede klubber.

 

Annonce