Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Imponerede mod Arsenal: Flere PL-klubber holder øje med Östersunds-profil

Af Pelle Rigtrup
24.02.2018 Kl. 07:55
En lang række Premier League-klubber har rettet blikket mod Östersunds' Saman Ghoddos, der leverede en stærk præstation mod Arsenal i Europa League.

Östersunds var tæt på at tage fusen på Arsenal i Europa League, men englænderne formåede at sikre sig videre avancement trods et 1-2 nederlag på hjemmebane. 

Svenskerne leverede dog en flot præstation, og ifølge ESPN ​blev returopgøret i London overværet af flere Premier League-klubber, der holdt øje med Östersunds' angriber Saman Ghoddos.

Leicester, West Ham, Southampton, West Bromwich og Brighton var således alle til stede på Emirates for at se nærmere på Ghoddos, der spillede en stor kamp mod the Gunners. 

Efter det første opgør mellem de to klubber modtog den 24-årige angriber også ros fra Wenger, der var imponeret over Ghoddos' tekniske og taktiske evner. 

Angriberen nåede at score fire mål og levere fire assists for Östersunds i Europa League, og hans agent bekræfter, at flere klubber holder øje med ham. 

Annonce