Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Bayern: Liverpool-stjerne også et emne for FC Barcelona

Af Emil Plovgaard
10.05.2022 Kl. 10:16
Han passer godt ind til FC Barcelonas behov til sommer.

I går kunne den tyske filial af Sky Sports berette, at Sadio Mané var et emne hos FC Bayern München.

Det er dog imidlertid ikke kun de sydtyske giganter, der lurer på at hente Liverpool-stjernen, der har udløb i 2023.

Således skriver den spanske avis Mundo Deportivo tirsdag, at senegaleseren også er et emne hos FC Barcelona.

Klubben er på markedet efter spillere, der kan forstærke klubben, uden at koste en formue. Prioriteten til sommer er en angriber, der kan gøre forskellen i de store kampe.

Drømmen for FC Barcelona var Erling Haaland, men det ser med stor sandsynlighed ud til, at nordmanden i stedet ender hos Manchester City.

Mané er – ifølge avisen – af den overbevisning, at et skifte til FC Barcelona kan hjælpe ham til at vinde en Ballon d'Or.

Liverpool-stjernen har dog valgt at lægge tankerne om sin fremtid på hylden, indtil denne sæson er overstået. 2021/22-sæsonen har budt på 22 mål og 47 kampe for Mané.

Annonce