Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Ikke godt nok': Legende revser Liverpool-stjerne

Af Emil Plovgaard
14.04.2024 Kl. 17:11

Liverpool er involveret i en tæt kamp om titlen sammen med Arsenal og Manchester City i denne sæson.

Manchester City slog Luton med 5-1 lørdag, og om lidt møder Arsenal Aston Villa.

Derfor desto mere bittert, at Liverpool ikke formåede at vinde hjemme mod upåagtede Crystal Palace, som tog fra Anfield med en 1-0-sejr i bagagen.

Nederlaget til Palace kommer ovenpå en 3-0-nedsabling til Atalanta i Europa League i midtugen.

Jamie Carragher var på arbejde for Sky Sports søndag eftermiddag, og her var den tidligere Liverpool-stjerne alt andet end begejstret for Darwin Núñez.

Særligt gik kritikken på, at Núñez ikke fik bolden i nettet i begyndelsen af anden halvleg.

Uruguayaneren havde nemlig en kæmpe chance, da Liverpool havde et hjørnespark i kampens 55. minut. Her dumpede bolden ned for fødderne af Núñez, som skød på mål, men bolden ramte Palace-keeper Dean Henderson.

– Han er nødt til at score på dén chance. Det er bare ikke godt nok. Darwin Núñez er nødt til at score. Hvor ofte siger vi det, spurgte Jamie Carragher seerne ifølge HITC.

Med vigtige point, der nu er mistet, er Liverpool at finde på tredjepladsen i Premier League.

Der er to point op til Manchester City på førstepladsen, men Arsenal er á point med The Reds. The Gunners har dog en kamp i hånden mod netop Aston Villa senere søndag.

LÆS OGSÅ: Karakterbog: Fire dumper i Liverpool-blamage

Annonce