Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Igen, igen, igen: Spurs-profil bryder coronareglerne for tredje gang

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2020 Kl. 11:37
Tottenham meddeler, at klubben nu undersøger Serge Auriers opførsel nærmere.

Det er usikkert, hvorvidt Serge Aurier får lov til at tage del i Tottenham-træningen i dag, eftersom den ivorianske forsvarer ser ud til at have brudt coronareglementet for tredje gang under krisen.

Mandag aften lagde Aurier nemlig et billede af sig selv op med en ny frisure – samt kendisfrisøren Justin Carr, som havde stået for den.

Medmindre Carr bor i samme husstand som Aurier, har Tottenham-profilen igen overtrådt de retningslinjer, som han allerede har undskyldt for at have brudt to gange.

Aurier og Moussa Sissoko kom i april med en fælles undskyldning, da makkerparret to gange blev taget i at have brudt reglerne ved at træne sammen.

En talsmand fra Tottenham har følgende at sige om episoden:

– Vi undersøger omstændighederne og håndterer episoden på passende manér.

 

 

Annonce