Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I stedet for Rice: Chelsea vil gafle vidundertalent

Af Morten Bruun Jørgensen
18.11.2020 Kl. 19:14
Chelsea lader til at have en plan B klar, hvis Declan Rice ikke kan købes fri.

Der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at Chelsea rigtig gerne vil have Declan Rice til klubben, men det kan vise sig vanskeligt at lokke englænderen til Stamford Bridge grundet West Hams høje krav.

Chelsea lader dog nu til at have en plan B.

Således skriver troværdige Dean Jones for Eurosport, at der er personer i Chelsea-lejren, som mener, at det vil være værd at vente på Jude Bellingham, hvis det ikke kan lykkes at få Declan Rice.

Chelsea har længe holdt øje med Jude Bellingham, og klubben var også interesseret i det engelske stortalent, inden han denne sommer skiftede til Dortmund.

Og det vil The Blues fortsætte med at gøre de kommende år, hvor Jude Bellingham må forventes at udvikle sig yderligere og komme til at spille en endnu større rolle på det tyske storhold, selvom han allerede nu er fast mand.

London-klubben er af den overbevisning, at de kan overtale nærmest enhver spiller til at blive en del af det spændende projekt, som Frank Lampard er i gang med for tiden.

17-årige Bellingham har kontrakt med Dortmund til 2023, og Chelsea vil angiveligt forsøge at købe ham i sommeren 2022, hvor N’Golo Kanté vil have ét år tilbage af sin aftale med The Blues.

Og det er netop Kanté, som Bellingham er udset til at skulle erstatte på sigt, hvis man skal tro meldingen. 

VIND FOOTBALL MANAGER 2021 HER:

 

Annonce