Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Spurs vil signe Henderson: Så meget kræver United for sin andenmålmand

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.02.2021 Kl. 13:25
Ifølge Daily Express har Manchester United klistret et ganske anseeligt beløb på Dean Henderson.

Manchester United står med et målmandsdilemma på hænderne, for Dean Henderson har over for klubben signaleret, at han ønsker et skifte, hvis ikke titlen som førstemålmand er hans til starten af næste sæson.

Det er bare nemmere sagt, end gjort, når konkurrenten hedder David de Gea, og det er ikke nogen nem situation at skulle bænke den bedst betalte spiller i Premier League. Derfor kan et salg af den ene eller anden komme på tale, hvis man skal tro blandt andre Manchester Evening News.

Og ifølge Football Insider er Tottenham en af klubberne, der ønsker at hente 23-årige Henderson, som José Mourinho ser som den oplagte langtidsafløser for Hugo Lloris.

Men selvom Spurs måske står en chance for at signe den engelske keeper, så har Manchester United ingen intentioner om at lade dem eller en anden klub slippe billigt. Prisen på målmænd er generelt steget markant de seneste fem år, og The Red Devils vurderer nu, at Henderson er £40 millioner værd – næsten 350 millioner kroner.

Det melder Daily Express. Det vil gøre ham til den fjerdedyreste målmand i historien, hvis Tottenham eller en anden klub bider på.

Annonce