Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis du gerne vil se uskarp ud: Her er næste Premier League-sæsons grimmeste trøjer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.09.2020 Kl. 10:18
Vi har udpeget de fem kits for den kommende sæson, som tager prisen som nogle af de allerværste.

Hver mand sin smag, så det er helt okay at være uenig, men her har undertegnede fundet de fem Premier League-trøjer fra den kommende sæson, som han finder allermest vederstyggelige.

Manchester United – Tredjetrøje

Adidas forsøger sig med en modig trøje og et interessant design, men zebra-trøjen fungerer bedre til safari end til fodbold.

Måske fungerer den i aktion på banen, men det er de færreste normale dødelige, der kan "pull this off" –  og da slet ikke som full kit-wanker, da shortsene også har samme mønster.

 

Arsenal – Tredjetrøje

Farverne fungerer slet ikke sammen, og camouflage-mønstret er heller ikke ligefrem noget, der formår at pifte denne trøje op.

Chelsea – Tredjetrøje

Det er som om, alle trøjeproducenterne går amok med tredjetrøjerne og forsøger at være lidt edgy, men det er godt nok de færreste, som rammer rigtigt forud for næste sæson.

Chelsea-tredjetrøjen produceret af Nike har allerede fået masser kritik for at ligne en Crystal Palace-trøje –  bare i en grimmere udgave.

Liverpool – Tredjetrøjen

Nikes første hjemmebanetrøje for Liverpool er relativt vellykket, men det samme kan ikke siges om deres Hawaii-skjorte-inspirerede design til udebanetrøjen.

Tredjetrøjen tager dog prisen som den værste af de tre. Kraven er grim og får farvevalget til at se rodet ud, og det "ternede dug"-mønster gør heller ikke noget godt.

Der var nogle ekstremt flotte koncept-trøjer baseret på de første læk af designet, men vi må bare konkludere, at de uoriginale var flottere end den autentiske.

Tottenham – Fjerdetrøjen

Først og fremmest aner vi ikke, hvorfor Tottenham har brug for en fjerdetrøje, når alle andre kan klare sig med tre. Det kan næsten ikke være fordi, man håber på et større trøjesalg, for den er virkelig grim og bliver næppe nogen storsællert.

Fade-overgangen fra grå til sort spiller ikke, og den skriggule farve på ærmer, krave og logo har man heller ikke lyst til at sporte. 

Annonce