Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Bielsa stopper: Leeds har Gerrard som sin topkandidat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.11.2020 Kl. 10:55
Football Insider skriver, at Leeds United har Liverpool-legenden som sin favorit til at overtage efter Marcelo Bielsa, skulle den excentriske argentiner stoppe efter denne sæson.

Leeds United kunne den 11. september annoncere, at Marcelo Bielsa havde skrevet under på en etårig kontrakt, efter at hans forrige var udløbet.

Og da den gådefulde argentinske managers fremtidsplaner er svære at blive klog på, er oprykkerne allerede godt i gang med at bikse en Plan B sammen, skulle Bielsa forlade klubben til sommer.

Den involverer Steven Gerrard. Ifølge Football Insider er Liverpool-legenden og den nuværende Rangers-træner udset som klubbens topkandidat til at overtage managersædet, så snart Bielsa en dag er fortid.

Gerrard har haft held med at føre Rangers tilbage til toppen af skotsk fodbold, og klubbens sæsonstart har hidtil været enestående. Lige nu fører de den skotske liga med ni points, og klubben har kurs mod knockout-fasen af dette års Europa League.

 

Annonce