Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvis Alonso glipper: Bayern vil have Premier League-manager

Af Morten Bruun Jørgensen
25.03.2024 Kl. 12:48

Bayern München har en klar plan om at hente Xabi Alonso til klubben som afløser for Thomas Tuchel.

Det har klublegenden Uli Hoeneß for ganske nylig også gjort klart, men hvis den plan ikke lykkes, har Bayern München en plan B.

Ifølge den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg har storklubben gennem et stykke tid også haft et godt øje til Brightons succesfulde italienske manager, Roberto De Zerbi.

Bayern Münchens nye sportslige leder, Max Eberl, er ifølge Florian Plettenberg stor fan af den 44-årige italiener.

Gennem den seneste periode har Bayern München derfor også haft gang i et større stykke arbejde bag kulisserne, hvor de har samlet informationer og lavet indledende samtaler med kandidater.

Derfor er Roberto De Zerbi også klar over interessen fra Bundesliga-klubben, som dog stadig helst vil tilknytte Xabi Alonso.

Foruden Bayern München er Barcelona også interesseret i De Zerbi. Barcelona skal også finde en afløser for Xavi, som stopper.

De Zerbi har været manager for Brighton siden efteråret 2022, hvor han overtog fra Graham Potter.

Han har kontrakt med Premier League-klubben til sommeren 2026.

Liverpool-stjerne skadet: Landstræner er frustreret

Annonce