Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hverken skadet eller syg: Derfor var Liverpool-køb ikke med mod Norwich

Af Michael Christiansen
15.02.2020 Kl. 20:21
Takumi Minamino blev sparet ‘af taktiske hensyn’.

Liverpool vandt lørdag aften 1-0 ude over bundholdet Norwich.

Selvom det blev en mere vanskelig sejr end ventet, var der nok mange Liverpool-fans, der på forhånd havde set kampen som en oplagt mulighed for Takumi Minamino til at få lidt spilletid.

Kantspilleren har nemlig blot fået fire kampe for the Reds siden ankomsten fra Red Bull Salzburg, og han har endnu ikke fået scoret eller lagt op til mål for sin nye klub.

Men den 25-årige japaner var end ikke i truppen til opgøret. Og han var hverken syg eller skadet.

Til gengæld blev han ofret på taktikkens alter. Jürgen Klopp havde ganske enkelt udeladt Minamino til kampen for at satse på andre spillere. Det skriver the Mirror.

Liverpool har da også mange strenge at spille på, hvilket kampens udvikling også blev et bevis på. 

Sejrsmålet blev nemlig sat ind af en indskiftet spiller, Sadio Mané.

Annonce