Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hvem siger du? Tottenham jagter ukendt Celtic-spiller

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.04.2021 Kl. 18:14
Tottenham er interesserede i en Celtic spiller, kun få danskere kender til.

De fleste danskere er bekendte med Celtic profilerne Kristoffer Ajer, Odsonne Edouard og Ryan Christie, der alle sporadisk rygtes til Premier League.

Det er dog færre, der kender til den 22-årige ivorianer Ismaila Soro, der ligeledes har sin daglige gang i den skotske topklub.

Soro spiller på den defensive midtbane og blev tilbage i januar 2020 hentet til Skotland fra israelske Bnei Yehuda.

Den 173 centimeter høje ankermand var skadet i sit første halve år i Celtic, mens han først i løbet af 2021 endelig har oplevet, hvad der minder om et gennembrud.

Soros formstærke periode er dog lykkes at gå under radaren hos ingen ringere end Tottenham, der ifølge Daily Mail følger spilleren nøje.

Det angives, at Spurs overvejer muligheden for at hente spilleren til sommer som erstatning for Harry Winks, der rygtes til Southampton i jagten på fast spilletid. 

Ismaila Soro blev hentet til Celtic for 2,3 millioner euro og har indtil videre optrådt 22 gange for klubben med et mål og en assist til følge.

Annonce